Tagpap tykkelse: underpap, overpap og de typer du møder på et fladt tag

Almindelig overpap er typisk ca. 4,2-4,3 mm tyk og underpap ca. 3 mm. Det viser producenternes tekniske datablade (2023-2024) for de udbredte SBS-produkter PF 5000 SBS og PF/GF 3500 SBS. Et normalt tolags tagpaptag på et fladt tag ender derfor på godt 7 mm tagpap i alt. Det ligger oven på et fast underlag af krydsfiner, brædder eller isolering.

Tykkelsen fortæller dog ikke alt. Hvor længe tagpappen holder, afhænger også af indlægget, bitumentypen, antallet af lag og hvor godt samlinger og inddækninger er svejset. To ruller med næsten samme tykkelse kan opføre sig meget forskelligt efter ti vintre ved Vesterhavet.

Hvor tyk er tagpap til underpap og overpap?

Overpap til et tolags tag er typisk 4,3 mm ±0,1 mm og mindst 4,2 mm. Underpap er typisk 3,0 mm ±0,2 mm og mindst 2,8 mm. Tallene stammer fra producenternes tekniske datablade for PF 5000 SBS og PF/GF 3500 SBS (2023-2024). Overpappen er den tykkeste, fordi den er det lag, der skal klare sol, frost, slag og slid.

Underpappen er det første vandtætte lag. Den bliver fastgjort til underlaget, og overpappen svejses ovenpå i fuld flade. Rollefordelingen mellem de to lag er gennemgået i artiklen om underpap og overpap på et tagpaptag.

Hvad betyder tallene i PF 5000 SBS?

Betegnelsen fortæller, hvad tagpappen er lavet af. Bogstaverne foran angiver indlægget: PF er polyesterfilt, og PF/GF er polyesterfilt kombineret med glasfilt. De fire cifre er vægtklassen i gram pr. m², og SBS til sidst betyder, at bitumen er modificeret med SBS-gummi. Sådan er produktbetegnelserne forklaret i producenternes specifikationer (2020).

Vægtklassen må ikke læses som et kvalitetsstempel. Fyldstof i bitumenmassen tæller også med i vægten. En høj vægtklasse betyder derfor ikke automatisk mere bitumen eller længere levetid for tagpappen. I praksis følger tykkelse og vægtklasse dog hinanden: 5000-klassen er den tykke overpap, og 3500-klassen er den tyndere underpap.

Hvad er SBS tagpap?

SBS tagpap er tagpap, hvor bitumen er blandet med SBS (styren-butadien-styren), som er en syntetisk gummi. Gummien gør bitumen elastisk. Tagpappen kan derfor følge med, når tagkonstruktionen arbejder, og den holder bedre til skiftet mellem sommervarme og frost. SBS er i dag den type, man oftest møder på danske flade tage.

Alternativet er APP-modificeret bitumen (ataktisk polypropylen), som er en plastomer og mere stiv. Ældre tage kan også have tagpap med oxideret bitumen uden modifikation. Den slags tagpap bliver hurtigere skør. SBS-tagpap svejses typisk med gasbrænder, og det er en af grundene til, at arbejdet hører hjemme hos en tagdækker. Læs mere om vores arbejde med tagpap på private og erhvervstage.

Hvilke typer tagpap findes?

De typer tagpap, du oftest støder på, er underpap, overpap, kombiprodukter, selvklæbende tagpap og rodfast tagpap til grønne tage. De adskiller sig på tykkelse, indlæg og montagemetode. Typen vælges ud fra tagets underlag, hældning og brug, ikke ud fra tykkelsen alene. Typisk overpap i 5000-klassen er ca. 4,3 mm ifølge producenternes datablade (2023-2024).

• Underpap: det nederste lag, typisk omkring 3 mm. Det sømmes, klæbes eller svejses til underlaget afhængigt af produkt og konstruktion.
• Overpap: det synlige slidlag med skifergranulat, typisk 4,2-4,3 mm. Granulatet beskytter bitumen mod UV-lys.
• Kombi- eller splitprodukter (PF/GF): polyesterfilt kombineret med glasfilt. Det giver et indlæg, som er både stærkt og formstabilt.
• Selvklæbende tagpap: bruges hvor åben flamme er uønsket, fx tæt ved brændbare materialer eller på små detaljer.
• Rodfast tagpap: overpap med rodhæmmende egenskaber. Den kræves under et sedumtag eller grønt tag, så rødderne ikke trænger ned i tagdækningen. Se også grønt tag på tagpap.

Listedækning er ikke en selvstændig type tagpap. Det er en lægningsmetode, hvor tagpappen føres over trælister og giver det klassiske ribbede udseende. Metoden er beskrevet i artiklen om tagpap med listedækning.

Hvilket brandkrav gælder for tagpap?

For de fleste bygninger skal tagdækningen mindst være klasse BROOF(t2). Det fremgår af Bygningsreglementets (BR18) vejledning om brand. Det er produktets dokumenterede klassifikation, der afgør det, og ikke tykkelsen. En tagdækker vælger derfor et produkt, der er klassificeret til den konkrete opbygning.

Skal der være et eller to lag tagpap?

På opvarmede bygninger som huse og sommerhuse lægges tagpap normalt i to lag. Med typisk underpap på 3,0 mm og overpap på 4,3 mm (producenternes datablade, 2023-2024) giver det ca. 7,3 mm samlet tagdækning, mod ca. 4,3 mm i ét lag. Det andet lag giver en ekstra barriere, hvis overpappen får en skade.

Ét lag ses mest på mindre, uopvarmede bygninger som skure og enkelte carporte, hvor en lækage koster mindre. Hvor lang tid et etlags tag holder, afhænger meget af underlag, hældning og vedligehold. Hele opbygningen fra underlag til overpap er beskrevet i artiklen om opbygning af fladt tag med tagpap.

Hvad bruger man skifersten til på tagpap?

Skifersten er løst granulat af knust naturskifer, oftest sort eller grå. Det bruges til at vedligeholde overpap, når fabrikkens skifergranulat er slidt af eller skyllet væk. Granulatet strøs i et frisk lag bitumenbaseret tagpapmaling, mens det stadig er vådt. På den måde får bitumen igen et lag, der skærmer mod sol og UV-lys.

Skifergranulatet er en del af overpappens samlede tykkelse på ca. 4,2-4,3 mm (producenternes datablade, 2023-2024). Når granulatet forsvinder, står bitumen blottet, og det er typisk der, ældningen går hurtigere. Skifersten kan forlænge tagets liv, men de kan ikke lukke revner, dampbuler eller utætte samlinger. Bare pletter kan også være tegn på noget, der kræver en egentlig reparation af tagpappen. Få derfor taget vurderet, før der males og strøs, og lad en fagperson udføre arbejdet. Mere om løbende pleje står i artiklen om vedligeholdelse af tagpap.

Hvorfor skal en tagdækker lægge tagpappen?

SBS-tagpap svejses med åben flamme, og det er varmt arbejde med reel brandfare. DBI, Brand og Sikring, uddanner i varmt arbejde, og deres certifikat gælder i 5 år. Certifikatet er ikke lovpligtigt, men ifølge DBI’s gennemgang af kravene til varmt arbejde (2026) kræver mange forsikringsselskaber, at arbejdet udføres efter DBI’s retningslinjer. Udføres varmt arbejde uden gyldigt certifikat, og opstår der brand, kan det give en højere selvrisiko.

Svejsningen, inddækningerne og samlingerne bør derfor altid udføres af en tagdækker. Det handler om brandsikkerhed, om at taget bliver tæt, og om at forsikringen dækker, hvis noget går galt.

Når taget sidder på et sommerhus langt fra din adresse

Mange af vores kunder bor i København eller Aarhus og har sommerhus ved Blokhus, Løkken eller Slettestrand. Her ser man ikke taget hver uge, og sand, salt og vestenvind slider på overpappens granulat. Gå ikke selv op og kig. Arbejdstilsynet stiller krav om sikring mod nedstyrtning ved arbejde på tage, og hvor meget sikring der kræves, afhænger af tagets hældning og højden til terræn (Arbejdstilsynets vejledning om fald fra højden ved arbejde på tage, 2025). Lad hellere en tagdækker gennemgå taget. Vi arbejder meget med tage til sommerhuse i Nordjylland.

Få tykkelsen og tilstanden vurderet på dit eget tag

Det er svært at se, hvilken tagpap der ligger på et ældre tag, og om der er et eller to lag. Det kræver typisk et kig på kanter, inddækninger og eventuelle snit. Hvad en løsning vil kræve, afhænger af tagets stand, størrelse og adgangsforhold. Et konkret bud kræver derfor et besøg. Book et gratis tagtjek via kontaktsiden, eller ring til os på 28 74 35 88. Vi dækker Aabybro, Jammerbugt, Aalborg-området og Vendsyssel.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Bygningsreglementet (BR18) med vejledning om brand, Social- og Boligstyrelsen (2018, løbende opdateret)
• DBI, Brand og Sikring: Varmt arbejde-certifikat, kend kravene (2026)
• Arbejdstilsynet: vejledning om fald fra højden ved arbejde på tage (2025)